top of page

Rådgivning - vejledning - coaching - støtte - terapi

Din plads, dine ord, din proces

Individuel terapi – Én-til-én samtaler til dig, der ønsker forandring og mere trivsel i hverdagen.

Har du brug for et trygt rum, hvor du kan få sat ord på det, der tynger? Vi tilbyder individuel terapi til dig, der oplever udfordringer som stress, angst, konflikter, lavt selvværd, vrede, skyld eller skam, eller som føler dig overbelastet i hverdagen.

Måske står du i en vanskelig arbejdssituation, kæmper med parforholdsproblemer, føler dig drænet for energi eller mangler overskud og retning. Det kan også være, du har oplevet mobning, føler dig fastlåst i gamle mønstre eller blot har brug for støtte til at finde tilbage til dig selv. Uanset hvad du kommer med, er du velkommen.

Gennem én-til-én samtaler skaber vi sammen et fortroligt rum, hvor du kan udforske dine følelser, tanker og handlemønstre. Vi møder dig med nærvær, forståelse, empati og respekt. Vi møder dig hvor du er og hjælper dig med at finde nye perspektiver, redskaber og veje videre.

Vi arbejder med en integrativ tilgang til terapi, hvor vi trækker på metoder fra blandt andet kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi og oplevelsesorienteret terapi. Det betyder, at vi sammen tilpasser forløbet til netop dine behov og mål. Fokus er altid på det, der giver mening for dig og skaber bevægelse i dit liv.

Terapi er ikke kun for dem i krise – det er også for dig, der ønsker at udvikle dig, skabe større trivsel og styrke din mentale robusthed.

Brug vores online bookingfomular eller kontakt os på mail kontakt@psykologidanmark.dk eller telefon 31 70 20 90 for at aftale en indledende - gratis - 15 minutters samtale. I samtalen drøfter vi hvad der udfordrer dig, hvordan du bedst griber det an og booker vores første 75 minutters samtale, hvis du føler dig klar til det. Du kan købe de første tre samtaler til kun 2.990:-  (online eller hos os i Valby)

Praktisk information:
– Gratis og uforpligtende forsamtale på 15 minutter (telefonisk eller online)
– Pakkepris for de første 3 samtaler: 2.990 kr.
– Hver samtale varer 75 minutter

Du er ikke alene. Vi er her for at støtte dig.

 Book 15 minutters gratis samtale

"Da jeg kontaktede PsykologDanmark, var jeg tæt på at gå ned med flaget. Jeg havde overhørt mine egne grænser alt for længe, og arbejdet fyldte alt. Gennem forløbet fik jeg både konkrete redskaber og en dybere forståelse for, hvorfor jeg havnede dér igen og igen. Det har været en kæmpe lettelse at blive mødt med empati og faglighed. Jeg anbefaler varmt PsykologDanmark til alle, der føler sig presset og udmattet – det gjorde en verden til forskel for mig.

Anna – stress & udbrændthed

"Efter min skilsmisse følte jeg mig fortabt og uden retning. Jeg havde ikke prøvet terapi før og var skeptisk, men Ewa hos PsykologDanmark mødte mig med ro og respekt. Samtalerne hjalp mig ikke kun med at komme igennem krisen, men gav mig også nye perspektiver på mig selv og mine relationer. Det føltes som et trygt rum, hvor jeg kunne finde fodfæste igen. Jeg anbefaler dem til alle, der står midt i en livsomvæltning."

 

 

Mikkel – livskrise efter skilsmisse

"Jeg har kæmpet med lavt selvværd og social angst siden teenageårene. Hos PsykologDanmark følte jeg mig for første gang forstået og taget alvorligt. Vi arbejdede både med konkrete øvelser og de bagvedliggende mønstre, og for første gang i lang tid føler jeg, at jeg faktisk kan tro på mig selv. Hvis du har det svært indeni og ikke ved, hvor du skal starte – så start her. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det noget før."

Sara – lavt selvværd og angst

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

©2022 by PsykologiDanmark. Proudly created with Wix.com

bottom of page